Forside

Almanak

 

Trykte almanakker

udkom i Tyskland

allerede i 1448, og i

Danmark kendes

enkelte sider af en

trykt almanak fra

1555; en almanak fra

1570 er bevaret i sin

helhed, og

almanakker

menes herefter at være udkommet regelmæssigt.

I begyndelsen af 1600-tallet opnåede danske og importerede almanakker en anseelig folkelig udbredelse. Læs mere

 

 

Fåre- eller græsmåned? Kært barn har mange navne

 

Den mest gængse teori siger, at månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået

.

I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

Ifølge andre kilder kommer april af det latinske ord aprilis, hvis betydning er lidt uklar- ordet kan være udsprunget af det etruskiske ord Apru, som er navnet på en kærlighedsgudinde, den samme som romerne kaldte Venus.

Venus som var en forårsgudinde og havernes beskytterinde, med tiden blev hun mere og mere opfattet som identisk med den græske gudinde Afrodite, og bliver derefter efterhånden opfattet som gudinde for kærligheden.

 

Det gamle nordiske navn for

måneden var græsmåned eller

fåremåned. I denne måned kom

fårene og kreaturerne på græs

igen efter den lange vintertid.

 

Billedet fremstiller april

måned, meget romantiseret, i den

franske kalenderbog

"Les très riches heures du

Duc de Berry".

 

 

Historien om mælkesyrning og Sauerkraut

 

Kineserne, eller måske mongolerne, har fremstillet mælkesyregærede grøntsager fra år 3000 f.Kr. I det antikke Grækenland og det romerske rige var man ikke sen til at tage den nye konserveringsmetode til sig.

 

Med den mongolske invasion i Europa i 1200 tallet, hvor de kom så langt som til Krakow, blev mælkesyregæringen spredt til Østeuropa, og det er forklaringen på, at det er i Østeuropa at denne kultur har eksisteret længst. Cirka 1270 kom konserveringsmetoden til Tyskland.

Læs mere

 

 

Indmad en berigelse for kosten

 

Indrømmet, indmad er ikke hver mands smag og dog; I store dele af Centraleuropa og resten af verden er det en stor delikatesse med mange fortalere. Efterfølgende vil det almindeligste indmad blive beskrevet.

 

Indmad – en berigelse for kosten

Indmad er et fællesbegreb for spiselige indre organer fra slagtedyr såsom hjerte, lever, nyre, lunge, mave, kallun men også hjerne, brisler, blod, mellemgulv, øjne, ryg og knoglemarv hører til gruppen.

 

Stenaldermennesker, naturfolk vidste og ved intuitivt at disse køddele er smagsfulde. Neandertaleren spiste bl.a. leveren rå fra nedlagte dyr på trods af at de havde kendskab til ilden som tilberedningsmetode. Samme adfærd kan i dag opleves hos bl.a. eskimoer.

Ligeså meget vores forgængere elskede indmaden, ligeså meget er indtagelse af indmad i dag på et næsten nulpunkt.

Læs mere

 

 

Fra munkens skrivepult

 

Dengang som i dag blev vigtige begivenheder understreget med leverancer fra stegerset. Sådanne begivenheder bringer vi her - lidt forsinkede

Læs mere

 

 

 

 

 

 

Christian den 2. var privat en sparsommelig mand

 

 

 

 

 

 

 

Ved Christian den 2.s hof skulle maden, når den var færdig og kongen ikke var present, serveres for dronningen og ”hvem der ellers var” selv om Kongelig Majestæt ikke er ledig på denne tid”, men der skulle gemmes mad, til kongen fik tid til at spise. Hver dag skulle der laves otte til ti gode retter, og man skulle sørge for, at de blev vel pyntet. På køddage fik man kål med flæsk i, et stykke stegt oksekød, et stykke grønsaltet oksekød med sennep, stegt lammekød, høns og saltet vildt. Var der frisk vildt, blev der kortet to retter af. Kun til kongen måtte der bruges smør til stegning. På fiskedage bestod kosten af sild, grød og Bergensfisk med smør, eller fersk torsk kogt i havvand og serveret med fersk smør. Læs mere

Kongens Fadebur

 

Kongens Fadebur er et netværk for alle fødevareproducenter og restauranter i det gamle Nyborg Len.

800 år gammel tradition

 

Igennem hele middelalderen mødtes kongen med sit parlament på Nyborg Slot, og senere udviklede byen sig til det, man kan kalde Danmarks første hovedstad. Det var en stor begivenhed, når kongen og hans følge kom til byen. Så var der brug for mad og drikke i rigelige mængder fra Kongens Fadebur.

 

I Nyborg var der sørget særligt godt for dette

 

Det kongelige Nyborg Len dækkede næsten halvdelen af Fyn og hørte som et af de eneste i landet altid til kongens fadebur. Det betød, at bønder og håndværkere i lenet betalte skat i form af afgrøder og produkter direkte til kongens hof. De østfynske producenter har dermed en snart 800 år gammel tradition for at være leverandører til Danehoffet og Nyborg Slot. Den tradition vil Nyborg Slot gerne føre op til det 21. århundrede i samarbejde med alle østfynske fødevareproducenter.

 

Kulturarven bliver et levende aktiv

 

Ved at udvikle et fødevarenetværk omkring Nyborg Slot kan producenter, restauranter og museum med udgangspunkt i områdets unikke historie i fællesskab skabe nye oplevelser og produkter. Projektet er en måde at gøre kulturarven til et levende aktiv for flere og bringe historien frem til nutiden. Naturligvis er målet også at trække flere kunder og besøgende til Østfyn.

 

I foråret 2013 tæller netværket ca. 40 producenter indenfor alle kategorier af fødevareproduktion, det gælder både primærproducenter og forarbejdende virksomheder.

 

Er interesseret i at vide mere om projektet, så kan du læse visionen for netværket og fadebursreglerne her:

 

 

 

 

Forbindelsen med østen og et større marked

 

Den livlige forbindelse

med Mellemøsten

virkede i høj grad

fremmende på handel

og industri.

Fra byzantinerne og

araberne lærte man

talrige før ukendte varer

at kende; det var af

araberne, at man lærte

at lave papir af klude i

stedet for det kostbare pergament; også nye planter indførtes især i Sydeuropa: ris, vandmelon, abrikos, sukkerør, bomuld osv.; talrige arabiske ord gik over i det vesteuropæiske sprog som vidnesbyrd om, hvor meget Europa lærte af araberne, således sofa, karaffel, madras, alkove, tæppe, baldakin, atlask, damask og musselin. Ved disse nye varers fremkomst skabtes et langt større marked for byernes produkter, idet herremændene, som før havde nøjedes med, hvad der blev frembragt på deres godser. De handlende havde nu fået skabt et behov hos overklassen for luksusvarer, der ofte måttes fremskaffes langvejs fra.

Læs mere

”Skjoldungernes Land” er vedtaget

 

Efter mere end ti års arbejde er det nu en realitet: Sjælland har fået sin første nationalpark: Skjoldungernes Land.

 

Området omkring Lejre, Roskilde og Frederikssund skal blive til gavn for naturen og til glæde for områdets beboere og gæster.

 

Borgmester Mette Touborg er formand for Skjoldungelandets nuværende bestyrelse. ‘Når drømmen om en Nationalpark nu realiseres, skyldes det ikke mindst viljen til samarbejde, hvor vi alle har fundet sammen om det fælles idegrundlag. Nu står vi her i dag med et fantastisk resultat: En nationalpark som har hjemsted i Lejres mangfoldige natur, historie og storslåede landskab, med Roskildes stærke kulturhistoriske institutioner og med den smukke fjord, der fra Frederikssund binder de tre kommuner og nationalparken sammen.

 

Efter anbefaling fra en enig forligskreds bag nationalparkloven har miljøminister Kirsten Brosbøl udstedt Bekendtgørelsen om Nationalparkfonden, hvorved nationalparken er oprettet.

 

Der arbejdes på et indvielsesarrangement allerede om tre uger. Lørdag d. 21. er i spil som en mulighed. Der vil komme udførlig omtale om dette senere.

Der planlægges endvidere en nationalparkkampagne en weekend i maj, hvor man kan opleve alle parkens besøgssteder, deltage i guidede ture osv.

Link

 

Kilde: Skjoldungelandet.dk